Tidsskriftet SAFT & KRAFT November 2017
Tidsskriftet SAFT & KRAFT November 2017
Opslag
Stranden
Af Camilla Schack Illustration af Josefine Højholt Der sidder en dreng i sandet. Det er det første hun ser. Der sidder en dreng i sandet, og han har en lyseblå sweater på. Sivet knaser under hendes fødder, men han hører det ikke. Han er indrammet. Hun sætter sig på en lille forhøjning, måske femten meter bag ham. Han sidder med bøjede ben, armene foldet om knæene, en let krumning i skuldrene. Sweateren har høj hals, den er foldet en enkelt gang og når op til drengens øreflipper. Håret er brunt og den blide vind blotter hans højre øre. Han sidder tæt ved vandkanten, og havet bølger ind mod hans fødder, men rammer dem ikke, det trækker sig tilbage lige inden. Til venstre for ham er der en badebro. Kun skellettet står tilbage, rækker ud i havet. Tang slynger sig om stålbenene og hviler på vandoverfladen, bevæger sig med bølgerne. En måge nærmer sig drengen fra højre. Tager nogle skridt. Stikker næbet i en tangklynge. Retter sig op, ser mod drengen, så mod havet. Hun ser på må...
Sisters Academy The Boarding School
Af Camilla Schack Sisters Academys første manifest blev skrevet i 2014, og akademiet er funderet i lige dele performancekunst, research, pædagogik og aktivisme. Siden 2014 har akademiet skabt boarding schools i flere forskellige lande. Sisters Academy The Boarding School kunne besøges i Den Frie på Oslos Plads 1, Østerbro i perioden 18. september til 18. oktober. Sóley Freyja Eríksdóttir læser teater og- performancestudier og brugte en dag på Sisters Academy. Det starter jo faktisk, når man køber billetten. Man får en mail med en lang pakkeliste. Man må for eksempel kun have hvidt og sort tøj på, hvidt træningstøj, hvide lagener og sengebetræk, og man må ikke have noget med ind med brands på. Og så skal man pakke det hele i en gammel kuffert. Man skal også skrive under på et dokument og svare på nogle spørgsmål som ”what’s your state of mind”. Når dagen kommer, hvor man skal derhen, så møder man op på det bestemte klokkeslæt, man har fået, og man er den eneste, der...
Playing apart
Illustration by Josefine Højholt By Geer Rift I’m twenty-eight years old. I’m visiting my friend’s commune. The gathering is an equal combination of men and women. We’re drinking some beers before heading out to a party. Someone puts on a playlist. There’s low music in the background, people get into conversations. Two guys from the house suddenly turn down the volume before standing up, one of them confidently expressing their wish to do a music quiz. Everyone looks around at each other to gauge the other's reaction. People stall at first, then slowly begin to express their discontent with the idea. We're all being lenient, telling the both of them that we can do it another day. But the guy who's doing the talking won't let it go. Through a smile he repeatedly says: “Okay, so we're doing it!” I spell it out for him, telling him that we were enjoying the conversations and, as someone else mentioned, that we can do it some other day. I receive a glimps...