Digte

Af Søren Uttenthal Nørbjerg

Foto af Søren Uttenthal Nørbjerg

Sæl 

Brands der starter med S. 
Skagen 

Jeg dropper noget paracetamol og mærker ikke kærlighedens feber længere 
Det er noget andet
i hvert fald
Du er alligevel under nogle andre lige nu
for at undersøge andre måder at have onsdag aften og Blue Planet på 
I de momenter i en relation
Inden du har givet slip og stadig bare er mystisk
overskud.
Før dine svagheder vælter ud i huden
i den forsøgsperiode hvor I begge leder efter receptorer 
Før han sætter grænser for
hvor svag du må være 

Alle de svagheder der kører rundt i hovedet
imellem smil og sladder
vi hører fra triangler der hælder lyd ud af hjørnerne
Trioer der behandler følsomme oplysninger
Som imploderende olieboreplatforme der sætter ild til delfiner 
Dig og dig og dig og dig og dig og alle de rygter om nye liv
En genpøl med succes og fiasko
Hvor der et sted
måske stadig
Svømmer en brændende delfin rundt med mine badeshorts på. 
Derinde blandt påsatte smil og alle de
Brands du kender der starter med B.
Bandidos.
Med Veste og ammunition
Der kan skjule svaghederne for de andre
i et polygamt mindfuck 


I mit tankerum er du verdens dygtigste reklame 
Med en tilpasningsevne der kan slette 
sandheder om lemfældighed og mismod
Og erstatte dem med det smil der
bløde bryster mod bar hud
Du fibrerer en stund, ethundrede 
i mit tankerum

imens jeg ligger oven på en anden 
Og tænker på brands med P.
Prada
Hun holder mine hænder i et løst greb 
som om hun ved det 


Bærer rundt på lidt sorg
og en fornemmelse af alle arters stofskifte 
Har de også et forhold til hud?
Det samme forhold som gør at hun 
Afpelser en sæl
bærer dens døde jakke i sengen
For ikke at skulle mærke den hud
Der stadig er mest varm på dig 


Natascha Crone

Jeg foretager en åreladning med en Kanelsnurre fra Meyers. 

Den bider sig fast i min underarm, klæbrig sukkermasse på vinter-tør hud
Fjerner overskydende finanser, råd fra sundhedsinstanser, modstandstendenser
Det føles godt at overgive sig til Claus
Den rare mand med de store hænder og gode ideer
Claus Meyer er min andedams Rupert Murdoch
Altid en god historie, altid klar til at slå et alt for stort brød op
Haha. Griner Claus i Go ́Morgen Danmark og giver mig lyst til at få sænket skatterne
og købe mere kage
Så jeg køber en scone af Claus. Den koster det samme som to dages husleje på Lolland Det skærer lidt i ganen, men det lille sår der åbner sig føles som at blande blod
med kongen selv.
Så vi blander og blander, ælter vores dyb-røde inderste sammen til det er
som var jeg der selv
På Mikkeller Bar på Reffen, med alle dem fra The National, og Kong Mikkel der har købt 
alle de restauranter jeg behøver at gå på.
Vi griner som vi sidder der. Mest Claus og mig og Bryce og Mikkel
Bryce spiller mol-akkorder på to strenge, insisterende, og Mikkel pisser i en kop
hælder en pose med tørgær i
“Den her bajer skal hedde: “Two Midgets In Funny Hats Skydiving in L.A ”
nærmest råber Mikkel. Jeg tror han er lidt fuld i dag.
“Den skal koste et sidespejl fra en Honda Civic. Ej, altså sådan helt seriøst et sidespejl 
man skal have med ind på baren, knækket af du ved” Fortsætter han.
“Syyyyyyygt” siger jeg.
“Sick Duuuude” Siger Bryce.
Aaron kører væk i sin Tesla og gider ikke komme tilbage.
Han siger han hellere vil lave brugsgenstande i dag, end at hænge med os.
Claus griner bare som han har lært det af en TV2 producer engang. Hahaha.
Samtidig mindes de de gamle lokaler vi sidder i
dengang de var backstage for fjernsynet.
Noget Sommer Special eller noget.
Ved lyden af Claus' rå vilje til at være i godt humør,

udånder de kolde vægge samtlige gab der nogensinde er gabt backstage 
hos Go ́Morgen Danmark.
Mikkel rejser sig så hurtigt at hans ansigt ikke når at fyldes med blod, han render hvid rundt og samler alle gabene i et lille fiskenet
med bambushåndtag han har stjålet fra et barn
Det med at det er stjålet, har stor betydning fortæller han
imens han samler gabene og Natascha Crone i et stort kogekar
Han hælder vildgær i
og noget græs han har fundet i rabatten.
Så skruer han op til 560grader og spæder op med noget havvand fra kanalerne 
Brygge, brygge, brygge. Boble, boble, boble.
Mikkel kigger på sit ur: “Nu skal vi holde en festival.”
Så vi går lige over ved siden af og holder en festival
Da vi kommer tilbage, en weekend senere, er det kun Natascha Crones smykker 
der er tilbage af Natascha
I Mikkels kar, dækket af den fineste pilsner
Claus samler smykkerne op og åbner en Michelin-restaurant i Zambia
Mikkel stiller ølkrus frem,
hælder den nye øl brygget på gab og Crone op for os.
Mig og Bryce synes den smager lidt for meget som Tuborg Classic,
men Mikkel elsker den
han skynder sig at døbe den: “Two Hazmat suits with AI Does Madagascar-Ale.” 
Claus kalder Mikkel et gammelt pornoøre: “Dit gamle pornoøre! Ha ha ha”
Mikkel griner, imens han tjener en ny million, han med det samme døber Carsten 
efter Carsten Jensen
fordi netop denne million minder ham om Carstens angst for at optræde

Så tager vi i byen, på McKluuds, hvor jeg har det sjovt
indtil den åreladende Kanelsnurre falder af
efterlader et slattent erstatningskrav fra den svenske regering
Jeg vasker det af på McKluuds cowboy-toilet og da jeg kommer tilbage 
er både Mikkel, Claus og Bryce taget væk
sammen med mit Dankort
Tilbage er kun Natascha Crones genfærd der ikke vil lade mig være i fred.
Hun vil konstant have mig til at bekræfte hende i, hvor hvide hendes tænder er.

“Ja ja, Natascha, de er godt nok utroligt hvide, men skal du ikke snart hjem og øve dig på at smile overbærende?”
Og prøver at distrahere hende til at gå væk: “jeg tror godt du kan få dit medlidenheds smil til at udtrykke lidt mere dybfølt forståelse”
Men hun lytter faktisk slet ikke mere
hun er gået direkte igennem mig og er begyndt at interviewe en JewelMania stjerne ved bordet bag mig, der selvfølgelig ikke kan høre hendes spørgsmål, men fortsætter med at drikke shots og købe udvidelser. 

Jeg sniger mig langsomt væk fra regningen på McKluuds, som Claus Meyer har lært mig det, og skøjter hele vejen hjem ad Istedgade på en iskold Golfstrøm.