Kropsvækkelse

Af Camilla Schack

I næsten tre år har min krop været i dvale. I næsten tre år har min krop været undervægtig. Det kræver et overskud af energi at føle. At være glad, ked af det, at være liderlig. Når man er undervægtig har man ikke noget overskud af energi. I næsten tre år har mine følelser været rationaliseret frem, tænkt frem. Jeg har ikke haft nogen intuitiv fornemmelse for, hvad jeg ville, jeg har tænkt mig frem til alle valg. Jeg har ikke kunnet mærke, hvilke følelser mine valg efterlod i mig. Følelserne har været på overfladen, de har ikke været kropslige. På nær irritationen. Den har været med mig i alle tre år. Det er som om den næres af energiunderskuddet. Og så vreden, som jeg har vendt mod mig selv, fordi undervægten, der giver energiunderskud og nærer irritationen, så det er svært at være sammen med andre, er min egen skyld.

Den her sommer er min krop vågnet. Et slør er taget fra mine øjne, og jeg kan fokusere på de ting, jeg ser, musik giver ikke bare tankeafspænding, men resonerer helt ind i kroppen. Jeg bliver spontant liderlig. Min krop er det sanseapparat, jeg møder verden med. Kroppen har en intuitiv respons på dét den møder, som jeg opfanger og reagerer på.

I tirsdags var jeg til Body SDS. Body SDS løsner spændinger i kroppen. Bestemte kropsspændinger hører sammen med bestemte følelser. Når spændingen løsnes, vil følesen løsnes. Det er en holistisk tankegang, jeg tror på.
Behandleren finder mange spændinger i mine albuer, især den højre. Hun fortæller, at kontrollen sidder i albuen. Hun løsner først op i skulderen og håndleddet. Så løsner hun på albuen. Hun siger: ”den begynder at give mere slip. Jeg kan mærke, at den prøver at regne ud, hvor jeg vil føre den hen. Den forsøger at stille tilfreds, samtidig med, den bevarer kontrollen”, og jeg føler, at hun ser direkte ind i mig. Så siger hun: ”wauw, nu gav albuen helt slip, fordi den føler sig set”. Og hele min arm er fuldstændig afspændt, hun kan gøre hvad som helst med den, den er modstandsfri og slatten.
Senere mærker hun under ribbene, lige hvor maven begynder. Der er også store spændinger. Det er det sted vrede, frustration og irritation sidder. Jeg fortæller hende om irritationen, jeg kender så godt, og hvordan jeg kæmper med den, at jeg kun kender til den vrede, jeg vender indad, når jeg føler irritationen mod andre mennesker. Hun trykker på begge lilletæer og spørger: ”gør det ondt her?”, jeg siger, at det er ekstremt intenst. Punktet er forbundet med stedet for vrede, frustration og irritation. Et punkt på indersiden af knæene og et punkt i nakken er også særligt spændte og ømme, de punkter er også forbundet med vreden, frustrationen og irritationen. Hun siger til mig, at jeg måske skal prøve at se irritationen som en ven. At den måske prøver at fortælle mig, hvornår mine grænser bliver overskredet. At jeg måske skal lære at sige ”nej”. Jeg har ikke tænkt på irritationen sådan før, siger jeg. Jeg ved, at irritationen nogle gange er uberettiget, men måske ikke altid.
Hun har været gennem hele kroppen og løsnet spændinger. Så lægger hun hånden på den øverste del af maven, siger: ”træk vejret her til, giv slip med et suk”, så rykker hun hånden lidt længere ned, og jeg trækker vejret dertil. Til sidst er hånden lige over mit venusbjerg, og jeg trækker vejret helt derned, hvor jeg aldrig har været før. Sukket, som jeg slipper med, er forløsende. ”Wauw”, siger hun ”du lod mig bare lokke dig hele vejen derned, det er sjældent, man får lov til det”.

Det er en uge siden, jeg var til Body SDS, og siden har jeg grædt på en måde, jeg ikke har gjort i tre år. Gråden kom helt indefra, den var ikke selvbevidst, og jeg kunne give mig hen til den. Kroppen var i en sørgetilstand. Da gråden stoppede var jeg udmattet og forløst.
Når jeg tænker på min højre albue, kan jeg mærke den. Jeg siger: ”slap af”, til den, og den løsner op. Det er samme følelse som at blive blød i knæene.