Digte

Af Josefine Højholt

Josefine Højholt og efterårsblad. Foto af Jeppe Højholt.




Fælledparken

De nedfaldne blade er gule stjerner
under mine skinnende sorte gummistøvler
oplyste af regnen
Springvandet lysende hvidt
en brusende søjle
med en aura af glimt
bueformet
Det er svært at nå den følelse af uendelighed
hver dag
Svært at flette den ind i en time
på kontoret
Frokost foran computeren
og Fælledparken er næsten tom
i regnvejr
Har alle træerne for mig selv
Hængepilen
er dyngvåd for mig
udgør et helle
Kan kigge ud mellem dens blade
dens raslende tætte arme
og se
søen
de utallige kommaer på overfladen
svanerne
som er grå idag
Min kaffe
bliver kold og våd af regnen
indtager det hele
i én mundfuld
Min tunge er her
for at opleve


Varme

På det sidste har jeg tænkt over det faktum
at jeg er varm
Ligger i en rød striktrøje og holder
mig selv på maven
Fingerspidserne vipper op når jeg trækker vejret ind
og ned mod hinanden når jeg puster ud
Når der engang imellem bliver stille
inden i mig
får jeg sådan en hjertebanken at jeg er nødt til at tænke
Jeg ved det er noget jeg må kigge på
engang
for nogensinde at få fred
Om jeg vil være ved det eller ej
jeg er varm og bølgende
Min krop er fyldt af levende veje
der pumper varme rundt i landskabet
Det er et varmt og uhåndgribeligt
faktum


Kan ikke sove

Jeg kan ikke sove
Jeg har ikke nogen gardiner og hver gang det lyser grønt udenfor
lyser det op herinde
Jeg har aldrig lagt mærke til det før
men i nat er sådan en nat hvor jeg lægger mærke til den slags
Bilerne begynder at blive flere omkring klokken fem
Rytmen bliver en anden
mere brummen
mere stoppen og starten
Der er et kæmpe lyskryds nedenfor mit vindue
mellem mig og Fælledparkens træer
Orange vifter
trækronerne
Gad vide hvordan der er i Fælledparken nu
Fugtigt
Roligt
Svanerne sover på vandet
så tungt at de synker

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Digte

girlcrush - et pigepunkband

Drømmestøj