Mørke tider
Af Josefine Højholt
Det er ikke lige nu
jeg kan svare dig
Lige nu
kan jeg ikke så meget
Jeg kan se
Alene i vildmarken
og jeg har det selv
lidt sådan
Jeg kan ikke kommunikere
over Facebook
Jeg kan bare koncentrere mig om
at fange mine egne fisk
at finde det rigtige sted
til mit shelter
Jeg er ikke rigtig slået op endnu
Jeg mener
jeg har ikke nogen lejrplads
Jeg kan ikke skrive til dig
før jeg har ild
før jeg har et sted
at sidde
og spise
Jeg beklager
Det er svært at skrive om de her ting
Derfor bliver det lidt
forenklet
*
Ifølge mit horoskop
skal jeg kaste et røgslør
og forsvinde
hvis jeg føler mig under angreb
*
Jeg kan ikke overskue
andres åbenhed
og tilsyneladende løse bånd
der flagrer frit
om hovederne på dem
i glade farver
*
Jeg har en nedtur
Nedturen består i
at jeg er nødt til
at være alene
for at kunne være sammen
med mennesker igen
Og imens jeg er alene
tænker jeg på
hvad mennesker tænker om mig
mens jeg ikke er der
*
Jeg føler mig hele tiden forpligtet
til at informere folk om mine tanker
Som om de ikke rigtig tilhører mig
men er til for andres skyld
Jeg føler mig udslettet
når jeg ikke kan finde på noget at sige
Som om alt hvad jeg er
kommer ud af munden
og hvis jeg ikke siger noget
er der ingenting
*
Jeg mangler et sprog for de her ting
fordi jeg aldrig bruger det
Jeg har ikke lyst til at tale om mig selv
når jeg har det sådan
*
Jeg føler mig grim og dum for tiden
Det går tydeligst op for mig
når der er andre mennesker
Så kan jeg høre
når de spørger mig om noget
at jeg begynder at snakke rigtig grimt om mig selv
Så ved jeg ligesom
ok, du har det ikke helt super for tiden
*
Det er smerteligt
at skulle forbinde sig
til et fremmed menneske
de her dage
Hvad skal jeg bygge bro med
når jeg pt er tom
for materialer
*
Jeg er så alene
og har bare brug for nogen der holder om mig
og siger
at jeg må være ligeså stille som jeg vil
*
Der er noget med mine håndled
de kan ikke bevæge hænderne
hurtigt nok
Skuldrene er nogle store klumper
af noget hårdt og uforsonligt
*
Fester er kaotiske
Mine tæer er fragmenterede
Ligger rundt omkring på dansegulvet
Kan ikke finde hinanden
Kan ikke finde rytmen
Lyset og lyden
er torden
for mine øjne og ører
Men ingenting lyner ind
*
Inde i mig er der stadig
stille
Men ikke på nogen rolig eller afklaret måde
Det er en anspændt stilhed
som mellem to mennesker der ikke kender hinanden
Det er en urolig stilhed
der hele tiden kalder på at blive brudt
Den kan ikke holde sig selv ud
Den er larmende
*
Jeg ville ønske
alle kunne se mig
fra alle sider
altid
*
Når jeg er uopfindsom på en date
føler jeg
at alt det gode jeg før har vist personen
bliver udslettet
Jeg er sikker på at vedkommende får
hukommelsestab
og ikke kan huske nogen andre
versioner af mig
Jeg kan næsten ikke selv
huske dem
Jeg tror ikke
de findes mere
*
Han nævner et citat
mens han står i sit køkken
og laver te
At måske er glæde ikke den mest
efterstræbelsesværdige
(er det et ord? spørger han)
følelse der er
Måske skal man hellere gå efter
frygtløshed
Ja siger jeg
også i forhold til ens egne sindstilstande
og humører
Man må jo stole på
at andre kan bære dem
Man må hvert fald gi det et skud
Og imens står jeg i døråbningen
med benene krydset
og tør ikke rigtigt komme ind
og jeg føler han kan se i mine øjne
at jeg hvert øjeblik frygter
han vil slynge den glohede væske
mod mit bryst
*
Jeg er så bange
at jeg ikke kan være til stede
for suget i mit bryst
Det optager al min opmærksomhed
Ligesom den plade
han skal indspille på mandag
optager al hans energi
*
Jeg er knudret
som et gammelt træ
Men jeg er et ungt træ
og jeg ved ikke hvad knuderne
skal blive til
Jeg forventer de folder sig ud
på et tidspunkt
og strækker sig på stammen
i nogle meningsfulde
mønstre
Jeg forventer at jeg bliver udglattet
før eller siden
Men til den tid
er jeg vel gammel
og knudret
af helt naturlige årsager
alligevel
*
Der har været lidt forskellige
bakker nedad på det sidste
og jeg føler efterhånden
jeg kommer rullende
med hovedet presset helt ind
i maven
Når næsten ikke
at folde mig ud
på det nogenlunde stabile
terræn mellem afgrundene
Men måske er det sådan det skal være
måske har jeg trængt til
at få lidt fart på
i den ene eller den anden
retning
Hvem ved
måske er jeg en helt anden
når jeg folder mig ud igen
på et helt uvist
sted
*
Det er også fordi
min menstruation kommer snart
På denne tid i min cyklus
er jeg altid mærkelig
og utilregnelig
Burde bare lade være at gå ud
i denne tid
Det var også fuldmåne i nat
så jeg sov elendigt
Der er virkelig ingen
grund til at gå ud
i dag
*
Jeg trøster mig med
at alting er en kosmisk joke
de her dage
Det er noget jeg har hørt
i en video på YouTube
hvor en fyr ryger en hash bong
Det er en video han har lavet
til hvis man får et bad trip
og i sympati
undergår han ego-døden
sammen med én
Maybe
siger han
This experience can show you
that you can let go
at least just for a little bit
I promise you
I promise you
You will come back
You will become yourself again
But for the moment
just let yourself
fall down the rabbit hole
Foto af Jeppe Højholt |
Det er ikke lige nu
jeg kan svare dig
Lige nu
kan jeg ikke så meget
Jeg kan se
Alene i vildmarken
og jeg har det selv
lidt sådan
Jeg kan ikke kommunikere
over Facebook
Jeg kan bare koncentrere mig om
at fange mine egne fisk
at finde det rigtige sted
til mit shelter
Jeg er ikke rigtig slået op endnu
Jeg mener
jeg har ikke nogen lejrplads
Jeg kan ikke skrive til dig
før jeg har ild
før jeg har et sted
at sidde
og spise
Jeg beklager
Det er svært at skrive om de her ting
Derfor bliver det lidt
forenklet
*
Ifølge mit horoskop
skal jeg kaste et røgslør
og forsvinde
hvis jeg føler mig under angreb
*
Jeg kan ikke overskue
andres åbenhed
og tilsyneladende løse bånd
der flagrer frit
om hovederne på dem
i glade farver
*
Jeg har en nedtur
Nedturen består i
at jeg er nødt til
at være alene
for at kunne være sammen
med mennesker igen
Og imens jeg er alene
tænker jeg på
hvad mennesker tænker om mig
mens jeg ikke er der
*
Jeg føler mig hele tiden forpligtet
til at informere folk om mine tanker
Som om de ikke rigtig tilhører mig
men er til for andres skyld
Jeg føler mig udslettet
når jeg ikke kan finde på noget at sige
Som om alt hvad jeg er
kommer ud af munden
og hvis jeg ikke siger noget
er der ingenting
*
Jeg mangler et sprog for de her ting
fordi jeg aldrig bruger det
Jeg har ikke lyst til at tale om mig selv
når jeg har det sådan
*
Jeg føler mig grim og dum for tiden
Det går tydeligst op for mig
når der er andre mennesker
Så kan jeg høre
når de spørger mig om noget
at jeg begynder at snakke rigtig grimt om mig selv
Så ved jeg ligesom
ok, du har det ikke helt super for tiden
*
Det er smerteligt
at skulle forbinde sig
til et fremmed menneske
de her dage
Hvad skal jeg bygge bro med
når jeg pt er tom
for materialer
*
Jeg er så alene
og har bare brug for nogen der holder om mig
og siger
at jeg må være ligeså stille som jeg vil
*
Der er noget med mine håndled
de kan ikke bevæge hænderne
hurtigt nok
Skuldrene er nogle store klumper
af noget hårdt og uforsonligt
*
Fester er kaotiske
Mine tæer er fragmenterede
Ligger rundt omkring på dansegulvet
Kan ikke finde hinanden
Kan ikke finde rytmen
Lyset og lyden
er torden
for mine øjne og ører
Men ingenting lyner ind
*
Inde i mig er der stadig
stille
Men ikke på nogen rolig eller afklaret måde
Det er en anspændt stilhed
som mellem to mennesker der ikke kender hinanden
Det er en urolig stilhed
der hele tiden kalder på at blive brudt
Den kan ikke holde sig selv ud
Den er larmende
*
Jeg ville ønske
alle kunne se mig
fra alle sider
altid
*
Når jeg er uopfindsom på en date
føler jeg
at alt det gode jeg før har vist personen
bliver udslettet
Jeg er sikker på at vedkommende får
hukommelsestab
og ikke kan huske nogen andre
versioner af mig
Jeg kan næsten ikke selv
huske dem
Jeg tror ikke
de findes mere
*
Han nævner et citat
mens han står i sit køkken
og laver te
At måske er glæde ikke den mest
efterstræbelsesværdige
(er det et ord? spørger han)
følelse der er
Måske skal man hellere gå efter
frygtløshed
Ja siger jeg
også i forhold til ens egne sindstilstande
og humører
Man må jo stole på
at andre kan bære dem
Man må hvert fald gi det et skud
Og imens står jeg i døråbningen
med benene krydset
og tør ikke rigtigt komme ind
og jeg føler han kan se i mine øjne
at jeg hvert øjeblik frygter
han vil slynge den glohede væske
mod mit bryst
*
Jeg er så bange
at jeg ikke kan være til stede
for suget i mit bryst
Det optager al min opmærksomhed
Ligesom den plade
han skal indspille på mandag
optager al hans energi
*
Jeg er knudret
som et gammelt træ
Men jeg er et ungt træ
og jeg ved ikke hvad knuderne
skal blive til
Jeg forventer de folder sig ud
på et tidspunkt
og strækker sig på stammen
i nogle meningsfulde
mønstre
Jeg forventer at jeg bliver udglattet
før eller siden
Men til den tid
er jeg vel gammel
og knudret
af helt naturlige årsager
alligevel
*
Der har været lidt forskellige
bakker nedad på det sidste
og jeg føler efterhånden
jeg kommer rullende
med hovedet presset helt ind
i maven
Når næsten ikke
at folde mig ud
på det nogenlunde stabile
terræn mellem afgrundene
Men måske er det sådan det skal være
måske har jeg trængt til
at få lidt fart på
i den ene eller den anden
retning
Hvem ved
måske er jeg en helt anden
når jeg folder mig ud igen
på et helt uvist
sted
*
Det er også fordi
min menstruation kommer snart
På denne tid i min cyklus
er jeg altid mærkelig
og utilregnelig
Burde bare lade være at gå ud
i denne tid
Det var også fuldmåne i nat
så jeg sov elendigt
Der er virkelig ingen
grund til at gå ud
i dag
*
Jeg trøster mig med
at alting er en kosmisk joke
de her dage
Det er noget jeg har hørt
i en video på YouTube
hvor en fyr ryger en hash bong
Det er en video han har lavet
til hvis man får et bad trip
og i sympati
undergår han ego-døden
sammen med én
Maybe
siger han
This experience can show you
that you can let go
at least just for a little bit
I promise you
I promise you
You will come back
You will become yourself again
But for the moment
just let yourself
fall down the rabbit hole
Kommentarer
Send en kommentar