SAFT & KRAFT

Tidsskriftet SAFT & KRAFT December 2017. Kurateret og redigeret af Camilla Schack og Josefine Højholt. Camilla Schack: Techno er mit drug Cecilie Alisa Wolters: WAR Josefine Højholt: Digte Simon Gregersen: Let på fødderne Josefine Højholt: Fotos Camilla Schack: Listeterapi Josefine Højholt: Glædelig jul Frederik Guldagger Lund: Digte  Trine Wilhelmsen: Kollager

Af Camilla Schack Illustration af Josefine Højholt En gang om ugen tager jeg ud og danser til techno. Jeg bliver på dansegulvet i fire-fem timer. Jeg holder få pauser, går på toilettet, drikker noget vand. Hver gang, der sker en ændring i musikken, og min krop ikke er der til at reagere på den, føles det som om, jeg går glip af noget, så jeg bliver helst på dansegulvet. I sommerferien på Borderland havde jeg min første techno-oplevelse. Jeg mærkede, hvordan kroppen reagerede på musikken på en intuitiv måde, musikkens udspil, kroppens bevægelse som svar. En følelse af, at kroppen selv vidste, hvordan den ville bevæge sig, en total afslapning i hovedet, ingen refleksivitet forbundet med bevægelserne, bare en overgivelse til kroppen. Jeg dansede til techno på festivallen næsten hver nat. Turnerede mellem de camps, der havde gode lydanlæg, Kashmira Bazar og Umfi Umfi. Mine venner gik tit tidligere i seng, end mig, men jeg blev ved. Når festen lukkede et sted, gik jeg videre til det...

Tegneserie af Cecilie Alisa Wolters

Af Josefine Højholt Josefine Højholt og efterårsblad. Foto af Jeppe Højholt. Fælledparken De nedfaldne blade er gule stjerner under mine skinnende sorte gummistøvler oplyste af regnen Springvandet lysende hvidt en brusende søjle med en aura af glimt bueformet Det er svært at nå den følelse af uendelighed hver dag Svært at flette den ind i en time på kontoret Frokost foran computeren og Fælledparken er næsten tom i regnvejr Har alle træerne for mig selv Hængepilen er dyngvåd for mig udgør et helle Kan kigge ud mellem dens blade dens raslende tætte arme og se søen de utallige kommaer på overfladen svanerne som er grå idag Min kaffe bliver kold og våd af regnen indtager det hele i én mundfuld Min tunge er her for at opleve Varme På det sidste har jeg tænkt over det faktum at jeg er varm Ligger i en rød striktrøje og holder mig selv på maven Fingerspidserne vipper op når jeg trækker vejret ind og ned mod hinanden når jeg puster ud Når der ...

Af Simon Gregersen Illustration af Josefine Højholt Jeg vil gerne konkurrere og afprøves. Jeg vil gerne vise mig tilstrækkelig, men jeg vil ikke sejre. At være den bedste til noget i et rum, det interesserer mig ikke. Jeg vil ikke sige min mening, og jeg vil ikke diskutere med nogen, der er uenige med mig. Jeg tillader ikke mig selv at blive vred. Hvis en bekendt går mig på nerverne, undgår jeg personen frem for at sige det til vedkommende. Min fysioterapeut sagde, at jeg løb meget let. Det var derfor, jeg fik så hård hud på indersiden af trædepuderne og storetæerne. Jeg tror, det kommer fra min tid som gymnast. Man skulle løbe let, helst lydløst, og man skulle aldrig lægge for meget vægt på én bevægelse. Hvis man står for tungt, kan man ikke komme hurtigt videre. Jeg elskede gymnastikkens struktur, dens forudsigelige rytme og at være blevet tildelt nogle faste, men krævende serier af bevægelser. Det var udfordrende, men man var aldrig i tvivl om, hvad der blev krævet. Husk ræk...

Af Josefine Højholt "Seven days, seven photos taken in black and white of your everyday life. No explanation, no people, and challenge a friend every day." Sådan et opslag blev jeg for nyligt tagget i på Facebook. I en uge slæbte jeg rundt på min gamle iPod og tog grynede sort/hvid-billeder af mennesketomme scenarier, der sagde mig ét eller andet. Det er der kommet denne billedserie ud af:  

Af Camilla Schack Illustration af Camilla Schack Josefine spurgte, om jeg kunne huske det billede, der blev taget i Paris sidste sommer, hvor jeg ligner et udsultet barn. Jeg vidste præcis, hvilket billede hun mente. Jeg sidder nøgen på gulvet i skrædderstilling. Billedet er taget lidt oppefra. Maven er udbulende. Vi var en håndfuld venner, der rejste sammen i Europa den sommer. Da billedet blev taget, holdt vi nøgenmiddag i en Airbnb-lejlighed i Paris. Jeg har ikke set billedet, siden det blev taget, men nu finder jeg det i iPhoto. Dengang vidste jeg godt, at jeg var tynd, men jeg kunne ikke se det. Det kan jeg nu. For første gang kan jeg se undervægten, som de andre så den. Alligevel savner jeg min undervægtige krop nogle gange. Savnet har været større de sidste uger. Jeg ved ikke hvorfor, jeg har været hårdere ved mig selv, mere kropskritisk. Jeg vil gerne forstå savnet. Så jeg laver lister: Ting, jeg savner ved min undervægtige krop: Jeg savner mine knoglede knæ, at der...

Tegneserie Josefine Højholt

Af Frederik Guldagger Lund Foto af Frederik Guldagger Lund spar* en femmer *pr. købt pose som en hund i en kurv har tilbudsavisen rullet sig måske lagt sig i skraldespanden i ren kærlighed til København her står jeg, strækker mig langs den lysegrønne farve man ænser i mørket Procenter på Pærer SPAR insektløs kulde man kan danse langs søens omrids af ænder sidde på bænkens mørke intet lys, ingen mennesker klar luft, men blink for se nu tænder lamperne, de følges med stien kan næsten smage de billige pærer min tunge glider langs rækker af tænder har proppet mit net af ord som endnu et ægte stjerneskud brænder ud på den falske himmel Near-life experience Stirrer mod Nord rager ud i horisonten højre hånd får fat fingrene dykker, bryder ned i stemningen, kulturen får fat i karry, rismarker under negle skorstene skyder op mod min håndflade en finger er havnet i en storby her står ingen stille folk farer forbi fingeren er vel street art livet er...

Kollager af Trine Wilhelmsen