SAFT & KRAFT

Af Søren Uttenthal Nørbjerg Foto af Søren Uttenthal Nørbjerg Sæl  Brands der starter med S.  Skagen  Jeg dropper noget paracetamol og mærker ikke kærlighedens feber længere  Det er noget andet i hvert fald Du er alligevel under nogle andre lige nu for at undersøge andre måder at have onsdag aften og Blue Planet på  I de momenter i en relation Inden du har givet slip og stadig bare er mystisk overskud. Før dine svagheder vælter ud i huden i den forsøgsperiode hvor I begge leder efter receptorer  Før han sætter grænser for hvor svag du må være  Alle de svagheder der kører rundt i hovedet imellem smil og sladder vi hører fra triangler der hælder lyd ud af hjørnerne Trioer der behandler følsomme oplysninger Som imploderende olieboreplatforme der sætter ild til delfiner  Dig og dig og dig og dig og dig og alle de rygter om nye liv En genpøl med succes og fiasko Hvor der et sted måske stadig S...

Disclaimer: "hello! this is Nat writing to you. the article shares a Facebook post I made three years ago to start girlcrush. Unfortunately that facebook post was transphobic. As a non-binary transperson it makes me very sad that I have been exclusionist like this towards my own community. I would like to take this opportunity to talk about why my post was transphobic and to talk about transphobia in general. In my Facebook post I am addressing “gals and non-binary vagina owners”. This post specifically excludes non-binary people that have other genitalia than vaginas. Reducing people to their genitals in this way is not only rude, it also reinforces binary gender ideals and implicates that gender and genitals are the same. Trans existences break with these restrictive ideals. All non-binary people should have been welcome in our band, regardless of their biology and assigned gender. I apologize to the non-binary community and the trans community for my internalized transphobia ...

Illustrationer af Josefine Højholt

Tegninger af Jeppe Højholt

Af Simon Gregersen  Foto af Simon Gregersen Det var to dage før juleaften, og i aften kom Lillemand hjem. Ida havde ikke siddet stille hele dagen. ”Det er småkager, og de skal bages, før man kan spise dem” forklarede Ida til Holger, hun løftede ham under armene, så han kunne se ind i ovnen med sine blanke, sorte øjne. Holger var en nisse og kom kun ned fra loftet, når det var jul. Ida sørgede altid for at vise ham en masse ting, som han kunne tænke på resten af året. Han skulle også se havregrynskuglerne, som mor og Ida lavede i går - far var hele tiden gået forbi og havde spist af Idas bunke, selvom hun sagde, han skulle holde op. ”Jamen, måske er jeg kommet til at spise en af dens venner, og så må jeg jo hellere spise den anden også, så de kan finde sammen igen nede i min mave,” havde han sagt. Men det var jo bare for sjov. Holger skulle også se ud af havedøren – der var nemlig flot i haven, selv når det var mørkt. Der lå fin sne på græsset, og buskene fulgte græspl...

Illustrationer af Petrea Hvidberg Conradsen  

Af Josefine Højholt Foto af Jeppe Højholt Det er ikke lige nu jeg kan svare dig Lige nu kan jeg ikke så meget Jeg kan se Alene i vildmarken og jeg har det selv lidt sådan Jeg kan ikke kommunikere over Facebook Jeg kan bare koncentrere mig om at fange mine egne fisk at finde det rigtige sted til mit shelter Jeg er ikke rigtig slået op endnu Jeg mener jeg har ikke nogen lejrplads Jeg kan ikke skrive til dig før jeg har ild før jeg har et sted at sidde og spise Jeg beklager Det er svært at skrive om de her ting Derfor bliver det lidt forenklet * Ifølge mit horoskop skal jeg kaste et røgslør og forsvinde hvis jeg føler mig under angreb * Jeg kan ikke overskue andres åbenhed og tilsyneladende løse bånd der flagrer frit om hovederne på dem i glade farver * Jeg har en nedtur Nedturen består i at jeg er nødt til at være alene for at kunne være sammen med mennesker igen Og imens jeg er alene tænker jeg på hvad mennesker tænker om mig mens jeg ikke er der * Jeg føler mig hele tiden forplig...

Af Camilla Schack Kollage af Camilla Schack   Vi ligger i drømmemaskinen, på gamle, ægte tæpper. Jeg har lukkede øjne og lytter til ambient musik, fornemmer et blinkende, hvidt lys. Drømmemaskinen er af guldpapir, der knitrer, når det bevæger sig. Vi ligger på ryggen og lytter afslappet opmærksomt. Kulden fra stengulvet trænger op gennem de gamle tæpper, og jeg vil snart rejse mig. Så sker der noget i musikken. Den bliver mindre udflydende, mere rytmisk. Nogen tager fat i drømmemaskinens guldvægge, trækker dem ned fra loftet, hvor de var hæftet, og vi rejser os. Rummet udvider sig med musikken, der bliver højere, fastere, hurtigere, og vi bevæger os til den. Tæpperne kradser mod de bare fødder. Kroppen bliver varm. Jeg tager trøjen af og danser i sports-bh, lader maveskindet være frit, skuldrene og armene frie. Danser uden om en betonsøjle, tættere på pulten. Nogen råber ”wuhuu”, da musikken når sit klimaks, og venstre højtaler brager musik ind i mine ører, så det sitrer i ...